LEGO World 2011

Vi blev kontaktet af LEGO World, som spurgte om vi kunne være interesseret i at deltage i LEGO World 2011, hvilket vi naturligvis takkede ja til, da LEGO er sjovt legetøj. LEGO World 2011 foregik i Bella Centeret i København.

Der er utrolig mange aktiviteter på LEGO World og det er nemt at finde ud af, hvilke aktiviteter der er noget for dine børn, idet aktiviteterne er markeret med farver, som indikerer den nødvendige aldersgruppe; rød 3-5 årige, grøn 5-7 årige og blå +7 årige.

Jeg skal indledningsvis fortælle at vores børn er hhv. 3 år og 8 måneder, så vi var spændt på om den store stadig ville være for lille til arrangementet, men det viste sig ikke at være tilfældet.  Den yngste er naturligvis for lille.

Vi brugte det meste af en eftermiddag og kunne sagtens have brugt et par timer mere, så for en sikkerheds skyld afsæt en hel dag, idet der er meget for børnene at se på og ikke mindst utrolig mange muligheder for at sætte sig ned og lege og bygge med legoklodserne i de mange opsatte ”fri byg” områder.
Et ”fri byg” område er et kæmpe kar med millionvis af forskellige slags legoklodser, hvor børn og voksne kan give fantasien frit spil.

LEGO Verdener

Der er mange færdige og livlige LEGO byggerier af forskellige byer, temaer eller verdener, som deltagerne kan se på. Fx kan Marmorkirken i LEGO ses herunder.

LEGO World Marmorkirken

Der er anvendt ca. 30.000 stk. LEGO klodser og det tog ca. 3 måneder at bygge Marmorkirken i LEGO. Sådan er det hele det område som kaldes ”LEGO Fanzone”, hvor alle kan se de mange og imponerende LEGO byggerier.

I ”LEGO Fanzonen” var der mange forskellige temaer og billedet herunder viser et landbrugssamfund med bondegård og landbrugsmaskiner, som alt sammen naturligvis er bygget i LEGO.

LEGO World Bondegård

Aktiviteter for børnene

Der er mange aktiviteter for børnene i form af hoppeborge, dans, computerspil hvor der kan spilles LEGO spil, område med skydespil til drengene og meget mere. Det var bl.a. muligt at se hvordan LEGO klodserne fremstilles samt i samme område få lov til at bygge LEGO mænd og tage dem med hjem.

Der var fx et vandfald, hvor det regnede med LEGO klodser, som børnene kunne gå igennem. Billedet viser forældre og børn gående under en regnen af klodser.

LEGO World Vandfald med Legoklodser

Video af LEGO World 2011

Videoen herunder viser lidt fra de forskellige områder, så du kan få en ide om hele arrangementet LEGO World 2011. Børnene kan køre med damp lokomotivet Fnulle, se de imponerende modeller, byer, temaer, etc. som kan bygges i LEGO klodser bl.a. en by fra Sydeuropa med tog og sporvogne og et Tivoli i fuld funktion samt en opstilling fra en kamp scene fra en af Star Wars filmene.

Vi kan anbefale at tage ind og bruge en dag på LEGO World, der er så meget at se og foretage sig og det gælder både børn og vokse.

Dette indlæg blev udgivet i Legetøj og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>